Oplevelser og trofæer

Pürsch på gris læs mere

Ejeren af herregården havde fået pløjet hele sin frugthave op af vildsvin. Han bad om vi kunne tage os af nogle af disse. Vi ville naturligvis gerne hjælpe med dette.

En stjerneklar nat sneg vi os op til haven med termisk spotter og natsigte. Vi kunne ikke se nogen grise i haven, men hørte noget pusle lige ved siden af haven. Vi fulgte lyden, som hele tiden flyttede sig. Pludselig kunne vi se en mørk silhuet på marken ca. 200 m fra os. Vi sneg os stille tættere og tættere på den, men inden vi kom tæt nok på, så luntede den ind i skoven igen.

På den modsatte side af marken fik vi øje på en anden gris, ikke lige så stor som den første, men en ganske pæn størrelse. Den var stadig for langt væk, så vi måtte snige os nærmere. Ca. 80 m fra grisen blev skydestokken sat op og natkikkerten på riflen tændt. Terrænet blev skannet for at sikre sig, at der ikke var smågrise i nærheden. Grisen luntede stille og roligt nogenlunde med siden til. Skuddet blev afgivet med et lysglimt og jeg kunne intet se! – til gengæld kunne jeg høre den komme buldrende imod os. ”Genlad, genlad” råber makkeren, som står og ser i spotteren, at grisen komme buldrende imod os.  Jeg får genladt (men samtidig slukket for IR-lygten), men kan ikke finde grisen med natkikkerten – jeg kan blot høre grisen komme nærmere. ”Giv mig riflen” råber makkeren. Han får riflen, men han kan heller ikke se grisen i natkikkerten. Jeg kommer til at tænke på, om jeg har ramt kontakten til IR-lygten, da jeg skulle genlade. Jeg læner mig ind over makkeren og tænder IR lygten, – og det hjalp.

Idet jeg læner mig ind over makkeren, så vi bliver pludselig en meget stor ”silhuet” i grisens øjne, og den stopper ca. 2-3 m foran os og løber i en halvcirkel væk fra os – og makkeren får givet den et perfekt skud, så den lægger sig i skuddet. …… Og så kommer adrenalinen!!!!!

Efter at have sundet os kan vi konstatere at første skud sad på det bagerste af bladet, men grisen har stået lidt med siden til, så det er blevet til et lungeskud. Andet skud er et perfekt bladskud, der fælder grisen med det samme.

Resultatet: en Keiler på 58 kg brækket vægt…. Og to lettere rystede jægere :o)

Spennende februarjakt på villsvin læs mere

Ideen om å forlenge jaktsesongen med en vinterjakt på villsvin i Sverige, ble født foran peisen i ei tømmerhytte i Rondane etter en lang dag i fjellet på villreinjakt. Jakthøsten hjemme i Norge var så vidt i gang. Vi hadde lagt jakten på råbukk bak oss, var godt i gang med reinsjakta og så fram mot en lang høst med jakt på elg, hjort og skogsfugl. Men så var det tiden etter jul da. Det kunne bli lenge å vente fram mot beverjakten i april/mai, og så ble det da til at vi en torsdag i februar kunne parkere bilene ved Jaktstuen i Lilla Aleryd i Östergötland, klare for tre dagers villsvinjakt.

Etter litt om og men, hadde vi blitt satt i kontakt med Mikkel Hertz og svensk-vildsvinejagt.dk. Mikkel hadde satt opp og arrangert jakten på en enkel og effektiv måte, og vi var nå fem spente jegere som flyttet inn i Jaktstuen, et husrom som fylte alle krav man måtte ha til komfort for vinterjakt.

Selv om vi hadde reist hjemmefra tidlig på morgenen, var det ikke mye rekognosering vi rakk før det var tid for å komme seg ut på jakt. Ved alle foringsplassene hadde det vært stor aktivitet og det var ingen tvil om at dette ga noen forventninger til det som skulle skje. Det var en mild vinternatt med lavt skydekke og vinden blåste forholdsvis friskt. Det skulle ikke bli noen villsvin denne kvelden, men derimot mange flotte naturopplevelser på andre måter. Det var tydelig at det her var snakk om et område med stor tetthet av vilt. Rådyr gikk til og fra åteplassene hele natten og det var stadig å se harer og rev. Alt dette gjorde at timene på post ble altfor korte.

Kvelden etter kom med et helt annet vær. Det var stjerneklart, stille, og riktig så stemningsfylt når vi ruslet ut i skogen for å ta fatt på dagens jakt. Det gikk ikke lenge før ting begynte å skje på föringsplassene. Åtebelysningen tente klokken 19.30, og dette syntes nok Sindre var i seneste laget når en liten flokk villsvin begynte å rote rundt på foringsplassen der han satt, klokken 19.00. På tross av 56-åpning og stor lysstyrke på V8-kikkerten var det ikke lyst nok til å få inn et sikkert skudd, så det var bare å vente. Det ble spennende minutter når klokken sakte dro seg mot halv åtte. Plutselig forsvant svinene til skogs og ble borte. Sindre kunne se på klokken og konstatere at den var fire minutter på halv. Dermed var det bare å håpe at de skulle komme tilbake senere på kvelden. Slik er det med jakt, og det er jo noe av dette som gjør det hele så spennende.

Lene var den neste som fikk besøk av villsvin på sin post. En stor sugge og to mindre svin jaget bort to rådyr, før de begynte å spise av maisen. Den store forholdt seg ganske rolig, men de to små var skvetne og spratt omkring, slik at det tok tid å få et godt anlegg for skudd, men til sist hvilte rødprikken i trådkorset på villsvinbogen. I det hun skulle trekke av, smalt det plutselig fra Stian som satt noen hundre meter unna. På tross av at han skjøt med lyddemper, var smellet mer enn nok til at villsvinene hos Lene forsvant på et blunk. Irriterende, men nok en gang: Slik er det med jakten.

Hos Stian hadde 10-15 villsvin plutselig stormet ut av skogen og inn på foringsplassen. I kaoset med svin som løp fram og tilbake foran posten fikk han siktet seg inn på ett som et øyeblikk sto fri lenge nok til at han kunne skyte, og 308-kula gjorde jobben. Et flott matvilt som viste seg å veie 27 kilo brekket, lå igjen på plassen. En fornøyd jeger kunne bringe viltet med seg hjem og ta fatt på utvomming og flåing. Flere villsvin så vi ikke denne kvelden, men fortsatt var det masse av annet vilt å se på foringsplassene.

Den siste kvelden kom med et helt annet vær. Det var forholdsvis kraftig vind og regn som etter hvert slo over til snø. Man skulle tro at viltet holdt seg mye i ro på dager som dette, men vi tok allikevel plass på post når kvelden kom. Som vi tenkte ble dette en langt roligere kveld hva gjaldt viltobservasjoner. Noen rådyr var å se, men det var også alt. Nok en gang ser man hvor stor betydning været kan ha for viltets aktivitet.

Alt i alt var det en svært fornøyd gruppe jegere som reiste hjemover når søndagen kom. Hos Mikkel og svensk-vildsvinejagt.dk møtte vi en profesjonell utleier som var enkel å forholde seg til og som hadde organisert jakten på en utmerket måte for oss. Vi hadde på få dager hatt mange spennende jaktopplevelser i viltrike marker. Vi kommer definitivt tilbake og anbefaler andre jegere på det sterkeste til å prøve ut villsvinjakten hos svensk-vildsvinejagt.dk. Dere vil ikke angre!

Tusen takk for oss!

Stian, Lene, Sindre, Camilla og Steinar

Anmeldelse til Grisegården læs mere

I midten af januar 2019 besøgte jeg og 2 kammerater Grisegården med henblik på at se en masse grise og måske endda nedlægge nogen. Og det gjorde vi! – Vi så grise 3 ud af de 4 aftener, på begge pladser og fik nedlagt 2 fine spise grise. De 2 tårne og foderpladser er godt placeret og virker perfekt. Vi havde overordnet en rigtig god tur og en god oplevelse på stedet, huset er forholdsvis primitivt men med en fin velfungerende pejs, der bare skal udnyttes. Hvis man ikke ønsker at det er alt for primitivt, er jeg sikker på et af de andre områder er en god mulighed. Udlejerne er rigtig professionelle og er rigtig flinke til at sørge for at der er styr på det hele og at man får en god tur. Svensk-vildsvineagt.dk kan varmt anbefales herfra!
MVH. Tobias

En fantastisk far & søn jagt læs mere

Grisegården januar. Vi ankommer midt på eftermiddagen en kold vinterdag, og benytter det sidste dagslys til at checke foderpladserne – der var ikke et eneste helt majs nogen steder, alt var spist på begge pladser- Det lovede godt!!.

Foderautomaten kører kl. 20:00, så vi bestemte os for at sætte os ud i god tid inden. Kl. 19:00 gå vi ud på hver vores plads. Det er helt stjerneklart og ca. – 5 C frost. Hvert skridt til pladsen larmede i det rimfrosne græs. Vi finder os stille og roligt tilrette i jagttårnene og får klargjort udstyret. – Selvom vi var klar, så fik vi alligevel det obligatoriske chok, da foderautomaten gik i gang i den froststille aften. Jeg døser længere og længere hen i stolen og har måske blundet lidt. Kl. 21:30 hører jeg et skud. Da vi var de eneste i området, så var jeg klar over at sønnen havde skudt. ”Ligger den der?” fik jeg SMS´et. Telefonen ringer: ”Den ligger ned, og spræller stadig lidt, men den rejser sig ikke op igen!”.
Vi enedes om, at jeg blev endnu en time i mit tårn, idet jeg havde en god fornemmelsen for aftenens jagt. 30 min efter kom grisene på pladsen. En meget stor so en 5-6 årsgrise. Jeg fik stille tændt for natudstyret og fandt en passende årsgris, der stod frit og spiste af majsene på jorden. Sigtets røde prik sad lige i øjet på grisen da skuddet faldt. Grisen væltede om på siden, spjættede to gange og var død. Jeg ringede tilbage til sønnen, ”Så kan du godt hente mig, vi slutter for i aften!”

Aftenens jagt resulterede i to årsgrise – én til Far og én til Søn


En jagtweekend med årets første sne. læs mere

Fredag aften ankom vi alle til de fantastiske huse på Herregården. Der var den velkendte spænding i luften, den som altid er der inden jagt. Jægerne havde rejst langt og glædet sig længe til denne vildsvineweekend, så alle var klar til oplevelser, man kun kan få ved at jage vildsvin om natten. Sidde i mørket, bare lytte og vente på at vildsvinene kommer frem, nyde naturens lyde og med den konstante “syntes man høre noget” følelse. Vi var os så heldige at den første sne var faldet, godt nok kun 1-2cm, men det var nok til, at landskabet fik sin fine hvide detalje. Månen var også på sin lyse side, så månelys var der rigeligt af.

Første nat var en af de meget stille, stort set ingen så eller hørte noget, der blev set en “skygge” på pladsen Laden på Grisegården. Denne gang kørte vi en test med at kombinere Herregården og Grisegården, det er absolut også en mulighed i fremtiden, hvis der bliver pladsmangel på Herregården.

Anden nat var noget helt andet, nu kom vildsvinene frem, endda mange af dem, alle fik set grise denne nat.
Allan holdt ud i det åbne tårn ved cyklen i -3 grader og det gav pote, må man sige. Først kom der 8 lige store vildsvin frem, men de var meget hurtig væk igen, muligvis fik de færd af ham. To timer efter kom der igen 8 vildsvin, men her var der 7 lige store og en kæmpe gris. Allan fik et rigtig godt skud på en kanon madgris på de 60 kg.

Denne aften blev der også set en kæmpe stor galt/keiler på Herregården, desværre er der en grund til de bliver så store og det er snedighed og viden. Så denne store medalje-keiler, lever stadig på bedste velgående, da den ikke stillede sig til skud i de 3 sekunder den var på pladsen.

Samtidigt var der fuld aktivitet på foderpladsen Laden på Grisegården, her kom der 6 store grise ud, og da der var “smågrise” afholdt skytten sig fra at skyde, hvilket han har min allerstørste respekt for. At man ikke bare skyder uden at tænke viser, at man er en rigtig jæger, der bruger hovedet og ikke bare en som trykker på aftrækkeren uden at tænke.

Stor tak for en kanon weekend, med kanon stemning og utroligt dygtige jægere.
I er altid varmt velkommne igen.

Blev observeret:
23 vildsvin
16 rådyr
3 ræve

Blev nedlagt:
1 vildsvin på 60 kg

Knæk og bræk

Mikkel

På trods af tøsesnak i tårnet blev denne på 65 kg nedlagt.

100 kg Keiler nedlagt på åben mark på ca. 70 meter.

73 kg brækket vægt.

17 cm trofæ.